Forfatterarkiv: Eric

Pianisten og skybruddet

Om en pianospillers slag under det musikalske mavebælte og om skybrud.

Piano

Meteorologerne har varslet syndflod, så tørvejret her til morgen overrasker mig. Jeg overvejer ganske kort, om jeg skal gå en tur med paraplyen, men vælger beslutsomt terrassen.

Her er ganske lunt, og med en fleecetrøje og et tæppe går det fint. Den bærbare og kryds og tværs er inden for rækkevidde.

Der er stille – øh, VAR stille, for nu spiller hun klaver igen. Ja, jeg ved ikke, om det er en hende, men det har jeg besluttet. Om der ligger fordomme til grund, røber jeg ikke.

Hun har øvet det samme, forbandede stykke i mere end to uger, og det lyder skrækkeligt. OK, den røde gummibåd for fuld udblæsning ville nok være værre, men klaveret er max 100 meter væk.

Hendes øvelser gør absolut ingen mester, der er intet fremskridt at spore overhovedet.

Læs resten →

Hedebølge og corona-skak

Der er langt mellem blogsnapsene for tiden, og forklaringen er den enkle, at der ikke er sket en pind. Næsten ikke.

Grå himmel

Hedebølgen er afløst af fronter med regn og rusk

Under hedebølgen var det forbundet med helbredsrisiko at bevæge sig, så jeg suspenderede spadsereturene og blev på terrassen.

Jeg kunne selvfølgelig bare stå op før solen, men det ville være uforeneligt med min status som efterlønner. Nu er heden afløst af fronter med regn og rusk, så spadsereturene venter stadig. Der er grænser for, hvad man frivilligt skal udsætte sig for.

Og hvad har jeg så fået tiden til at gå med her på terrassen? Jo, jeg har bl.a. fulgt skakturneringer online.

Læs resten →

Bedre sent end aldrig

Sommeren er endelig kommet, og efter mere end tre måneders venten har vi endelig fået vores voucher fra KLM.

Sommeren har ikke imponeret, hverken på udførelse eller kunstnerisk indtryk, men i går oppede den sig, og i dag er den i storform. Bedre sent end aldrig.

Tot tager solbad

Bordets glæder – Tot tager solbad

Der er morgensol på terrassen, når der altså er sol, og katten nyder det på bordet. Ved titiden er der skygge, og jeg nyder at kunne sidde her uden at være pakket ind i trøje og tæpper.

I dag skal jeg ikke foretage mig andet end at gøre grillen klar og marinere en svinemørbrad i olivenolie, citronsaft og fennikelfrø.

Med fennikelaromatisk gris, grillet aubergine og rødvin fra Puglia bliver den italienske illusion næsten perfekt. Ups! Pause! Jeg skal lige have en prosecco på køl – vi skal have en aperitivo, mens grisen syder.

Voucher fra KLM

Læs resten →