Regeringen vil skjule smøgerne i butikkerne, men burde tobak ikke være receptpligtig? Og hvad med madvarer som er pålagt usundhedsafgift?

Der er sikkert rigtig mange ikkerygere, som fristes over evne, når cancersømmene er synlige i tobaksbutikken. Det er derfor godt, at regeringen nu vil hjælpe de svage sjæle mod impulskøb; men er det tilstrækkeligt?

Hvis tobakshandleren bare hænger et badeforhæng som røgslør for smøgerne, skal han jo bede de andre kunder lukke øjnene, når han skal finde en pakke til dem, der stædigt vil mindske ældrebyrden ved at ryge ad H til.

Burde tobak – og for den sags skyld alkohol – ikke snarere gøres receptpligtig og kun forhandles i særlige systembutikker under opsyn af Kræftens Bekæmpelse og Hjerteforeningen?

Men det er jo ikke kun tobak og alkohol, folk ikke kan administrere. På trods af Arne Astrup, fedt- og sukkerafgift kan de heller ikke finde ud af at spise ernæringsrigtigt.

Derfor bør alle produkter, som er pålagt usundhedsafgift, stå i skabe med uigennemsigtige låger, som kun kan åbnes ved møntindkast og brug af NemID. Jeg tænker på smør, mørbrad, jomfruolivenolie, Matadormix og al den slags.

Barske advarsler på tobaksvarer har været en stor succes, og det kunne man lære af. De uigennemsigtige låger og emballagen skal mærkes med advarsler i stil med:

• “Fedtholdige mælkeprodukter og rigeligt smør er en glidebane for helbredet!”
• “Kalvemørbrad – selv små mængder fedt kan skade arveligt disponerede!”
• “Fede ribbensstege til dem der vil herfra med svær hjertekvababbelse!”
• “Slik og sukker – hvem vil ha’ søde børn, man ikke kan holde om?”

Ovenstående er blot eksempler. Professionelle reklamefolk kan lave langt bedre slogans, som virkelig kan jage folk en sundhedsfremmende skræk i livet.

Kun økologiske grøntsager, kildevand og fuldkornsspeltbrød bør være synlige, hvis folkesundheden skal frelses fremmes. Røgslør er et skridt på vejen, men langt fra nok.