Kategoriarkiv: Småsnak

Løst og fast om forskellige emner.

Fra cykelstiens underhalingsbane

4 svar

Flere og flere overhaler mig på cykelstien. Det er ikke kun fordi, de har letløbende sommercykler med mange gear, nej de træder også hårdere.

Rød damecykel

Hvis jeg prøver at følge med over en kort strækning, kan jeg mærke, at jeg snart bliver varm og svedig, og så sætter jeg farten ned i en fart.

Jeg skal nemlig spare på krudtet til bakkerne forude og er helst fri for at blive svedig. Det er bedst at holde styrefart i et gear tilpasset nordjyske modvinde

Men når så en ballestram vipstjert i højhælede suser forbi på en modefarvet konecykel, spørger man alligevel sig selv, om man er ved at blive gammel og formløs.

Der indtræder en midtvejskrise, indtil forfængeligheden hvisker, at dette er en transportopgave og ikke en konditur. Når man cykler hele vinteren, skal man ikke spurte som en kvie, der kommer på græs om foråret. Det er uværdigt.

Det med overhalinger er også værst ved fyraftenstid, når folk skal hjem fra arbejde, og hvis regeringen får sin vilje, skal vipstjerten arbejde, til hun er 71 eller deromkring. Til den tid er det nok slut med modefarvet stel og højhælede.

Men måske skulle jeg give kæden lidt olie her i weekenden, og dækkene kan få lidt luft. Cyklen er jo ikke helt ung længere og trænger til en overhaling.

 

Hvem tog skraldet?

3 svar

I Guder for et syn der mødte os, da vi stod op i går morges: skrald spredt i forhaven og skrald spredt på fortovet. Hvad var der sket?

For at skåne skraldemandens ryg skal jeg bære affaldssækken ned til fortovet tirsdag morgen, men da mandag var helligdag, tænkte Helle fornuftigt, at renovationen kunne finde på at komme tidligere end normalt, og bar derfor sækken ned allerede mandag aften.

Det var pænt af hende, men pænt var der ikke tirsdag morgen: Sækken lå totalt flænset, og affaldet var spredt ud over fortovet og en god del af forhaven – et betragteligt område.

Store fugleklatter og skraldets udbredelse retter en bestyrket mistanke mod måger, som måske har fået en hjælpende kattepote til at slå hul på sækken. Nå, men jeg hoppede i noget kluns og klunsede affaldet over i en ny sæk.

En måge tager skraldet

Min første tanke kl. 05:50 var ikke at tage billeder af svineriet, så I må nøjes med den uskarpe måge ovenover. Til gengæld er vandet i baggrunden Canal Grande i Venedig.

I stedet for at nyde morgenkaffen måtte jeg altså feje kaffegrums og tage skraldet for, at mågerne tog skraldet. Jeg trøster mig med, at vores affald i det mindste ikke indeholder brugte babybleer.

 

Græsplænen

10 svar

Græsset skal jo slås, men i al stilhed arbejder jeg med en langsigtet strategi, som skal løse det problem. Det tager tid, men det virker.

Vores græsplæne forsørger en solsortefamilie og andre fugle, som trives i vores vildnis, men ellers er jeg da bedøvende ligeglad med den plæne.

For min skyld måtte den gerne vokse, til den ikke orkede mere og gik i frø. Vi spiller jo hverken golf eller bold på plænen, så hvorfor skulle den ikke have lov til at gro, som græs gjorde, før man opfandt plæneklippere og drøvtyggere?

Men den slags tanker strider nærmest mod politivedtægten, og hvis de blev realiseret, ville jeg sikkert kalde på kvarterets forargelse og det, der er værre.

Så jeg slår resigneret plænen, selvom jeg bliver både varm og svedig. I al stilhed arbejder jeg dog med en langsigtet strategi, som skal løse problemet: Jeg hverken vander eller gøder – og det virker.

De sidste 20 år er der blevet længere og længere mellem stråene, og de vokser heller ikke så bandsat energisk, som de gjorde engang. Til gengæld vinder mosset frem, og det er både grønt og blødt, og så skal det ikke slås.

Jeg er dog bange for, at det kræver mindst 15 år mere at nå helt i mål, og så længe bliver vi næppe boende. Det er egentlig lidt ærgerligt, for jeg foretrækker at afslutte mine projekter.