Drømmefabrikken – otium og hvad så?

20 svar

Med et begrænset antal år tilbage på arbejdsmarkedet melder tankerne sig om, hvad man så skal lave, og man starter drømmefabrikken.

Siracusa

Der er godt to år, til jeg går på efterløn, det er i hvert fald planen. Helle er tre år yngre og blev ramt hårdere af tilbagetrækningsreformenforringelsen, så hun må vente yderligere 2½ år, ja måske 3, hvis uslingene får magt, som de har agt.

Der var sorte stunder under min nys overståede sygdom, hvor jeg tvivlede på, at jeg kunne arbejde to år mere, men nu er optimismen tilbage.

Der er forskellige projekter, jeg kan gå i gang med som efterlønner, mens Helle fyrer det sidste arbejdskrudt af. Fx trænger hele kælderetagen til en ansigtsløftning med maling osv.

Det kan jeg snildt gå at hygge mig med og samtidig være huslig, læse bøger og nyde friheden til fx at tage ind til byen i dagtimerne. Det bliver absolut ikke noget problem at få tiden til at gå.

Økonomi

Går alt som planlagt, vil økonomien også se fornuftig ud i alderdommen. Nogle udgifter falder bort (fx fagforening), og netto til rådighed vil ikke være mindre end i dag. På et tidspunkt kan vi sælge huset, når vi ikke magter det mere.

Rejsedrømme

Læs resten →

Refleksioner om hjertesvigt, økonomi, aftaler og arbejde

18 svar

Når man for første gang har været temmelig syg og fået rystet livets cocktail på hospitalet, gør man selvfølgelig status, når man kommer hjem.

Vejret har været godt for årstiden, og jeg har nydt at sidde på terrassen, efter jeg kom hjem fra hjerteafdelingen. Der har været ro til refleksion.

Jeg har det langt bedre, end før jeg kom på hospitalet. Det må have været galt med hjertet længe og er snigende blevet værre og værre.

Badevægten viste ca. 9 kg under normalen i morges. Det må være fordrevet vand, for den sidste uge har jeg spist med god appetit. Den vanddrivende medicin er effektiv.

De sidste par måneder frem til indlæggelsen var appetitten sølle. Hvorfor ved jeg ikke, men en eller anden sammenhæng med hjertet har det haft. Det var sikkert i denne periode, jeg tabte vægt, men det forblev skjult, fordi vand hobede sig op i kroppen.

Hjertesvigtsambulatoriet, motion og tobak

kontrol-kardiologisk

Det næste halve år er der tilbud om hjælp fra Hjertesvigtsambulatoriet, som vil lære mig at forbedre situationen og leve med den.

Når jeg ser programmet, er der lidt vækkelse over det. De kan fx glemme alt om motionshold. Jeg skal ikke ud at rave på vintermørke cykelstier for at holdmotionere efter fyraften. Motionen klarer jeg selv.

Og så er der tobakken. I min journal står, at jeg er storryger. Hvornår er man det? Den mængde pibetobak, jeg ryger, svarer i vægt til ca. 11 cigaretter om dagen.

Dagene på hospitalet uden røg efterlod et sort hul af sugende trang. Når man har røget i 45-46 år og nydt det, er det ikke sådan at kvitte.

Skærer jeg hyggepiberne fra, kan jeg vel komme ned på det, der svarer til fem-seks smøger om dagen, og så må vi tage den derfra. Rygning er usundt, men det var ikke tobakken, der fik hjertet til at gå amok.

Det leder sikkert til evig fortabelse, men jeg skal ikke frelses all the way. Amen.

Læs resten →

Nogle dage på kardiologisk og et nyt liv #3

18 svar

Sidste indlæg om opholdet på kardiologisk i Aalborg. Lungen drænes, kranspulsåren tjekkes, og jeg kommer hjem til et nyt liv.

HjerteMit lungedræn pibler støt og roligt, og selvom det er en smule ømt, kan jeg ligge ned og sove for første gang i lang tid. Lettelsen er ubeskrivelig.

Vand driver mig på toilettet flere gange i løbet af natten, og ved femtiden driver jeg ud på gangen. Der er mere end en liter i posen, og den er træls at have med at gøre, når man samtidig skal styre blæksprutten. En sygeplejerske tømmer posen for mig.

I starten var væsken gul som urin, men nu er den rosa af blod – velsagtens fra drænhullet.

Lastbilschaufføren T bliver udskrevet om formiddagen. Han får forbud mod at føre bil indtil videre, men tager det med fatning. Han er professionel og ved, at det ville være uansvarligt.

Læs resten →