Vi nyder en aperitif på stranden i Panteli Bay, mens solen forbereder sig på at slukke lyset over Grækenland.
Små, snavsede hunde leger og nyder det frie liv uden snor. Snart tigger kattene med himmelvendte øjne ved tavernernes borde, men det er for tidligt endnu.
De lavbenede borde står med coronaafstand på stranden, og caféens kompakte indehaver synger med på de græske sange fra højttalerne. Gæsterne er få, men han er i godt humør og siger ”Yammas,” når han serverer.
Der er færre turister end normalt, COVID osv., men vi hører da både englændere, franskmænd, hollændere, tyskere og grækere. Fællessproget mellem nationaliteterne er engelsk.
Jeg var optaget af min ouzo og fangede ikke optakten, men en herre i blå T-shirt siger på engelsk med fuldfed, tysk accent:
”Undskyld! Jeg troede, at De var en af mine tidligere kollegaer – De ligner, forstår De.”
Jeg tror et øjeblik, at han taler til mig, men det er til herren ved nabobordet, en grånende mand i kortærmet skjorte, shorts og gule espadrilles. Han har Mythos i glasset og svarer tilgivende med lige så guttural accent som den blå T-shirt:
”Det er okay, vi er jo på ferie.”
Han har vel fået et klap på skulderen eller noget andet grænseoverskridende mellem fremmede.
Den blå T-shirt forklarer flovt og med besvær sin fejltagelse. Den forurettede er stadig overbærende og slår det hen. Jeg når at tænke: ”Hvorfor snakker de ikke bare tysk?”, før den forurettede spørger:
”Hvor er De fra?”
”Tyskland”
”Deutschland! Sprechen Sie Deutsch?”
”Jahjah …”
Og så slår de over i tysk. Helt uden accent. Samtalen er forbi kort efter.
Enhver pointe står for din egen regning, det var blot en oplevelse på stranden.
Relateret:
- Til Grækenland i en coronatid
- Dagens gang på Leros
- Den græske skolelærerinde
- Balanceret levering
- En dag i det græske smørhul
- Feriens sidste vers
- Ferieforlængelse og hjemme igen
/Eric
Pointen er vel at man hygger sig. Langt fra Corona, langt fra Lesbos.
Men godt at der er græske øer, som får besøg. Det er jo næsten det, de lever af.
Ja, vi hygger os meget, rammerne er perfekte. Vi følger dog med i de grimme smittetal. Også i Grækenland går det den forkerte vej, men primært på “hovedlandet,” hvor de nu skærper restriktionerne.
Leros er ikke så turistafhængig som mange andre øer, men det gør da ondt på økonomien alligevel.
Store og små ferieoplevelser … alle bidrager de til en hyggelig ferie 🙂
Netop!
Det er lidt mærkeligt, at han ikke kunne høre, at den anden var tysker. Den slags er som regel ‘fuldfedt’, som du skriver.
Jeg synes, den bedste pointe er: ”Deutschland! Sprechen Sie Deutsch?” Hertil kan man jo kun svare ‘Ja hvad blandt andet?’
I oplever sørme meget ved at lave ingenting 🙂
Jeg er ganske enig, deres oprindelse var meget tydelig at høre på accenten, men der kan vel være en slags tonedøvhed.
Nu lignede den blå T-shirt ikke just en migrant, men jeg vil tro, at der er mange i Tyskland, som ikke taler særlig godt tysk.
Og ja, sidder man stille, kommer oplevelserne af sig selv 🙂
Tyskerne er (ofte og stadigvæk) et disciplineret folkefærd. Jeg forestiller mig med slet skjult dansk humor, at der står trykt noget “filosofisk” på den blå T-shirt som f.eks. “bitte erklären sich”
Disciplinen i den omtalte generation er udpræget. Dog må jeg skuffe med T-shirten – den filosofiske var nok til vask og strygning 😉