Marinemuseet i Aalborg

6 svar

Søfarts- og Marinemuseet i Aalborg åbnede i 1992, så det var ikke for tidligt, jeg aflagde besøg. Jeg blev positivt overrasket.

Springeren

Springeren

Jeg cyklede til Skudehavnen i dag. Denne gang ikke for at polere barndomsminder fra Vestbyen, men fordi det er her, man finder marinemuseet.

Som cyklist havde jeg også bemærket, at vejrudsigten sagde nul regn i Aalborg i dag, mens trusselsbilledet er mere broget for resten af ugen.

Oprindelig hed det ”Søfarts- og Marinemuseet,” men en eller anden har nok syntes, at det lød for støvet, for man ændrede navnet til ”Springeren – Maritimt Oplevelsescenter”.

Dette afstøvede navn var nær blevet årsag til, at jeg droppede et besøg. Det lød mig for poppet og børneoplevelsesvenligt, men jeg ombestemte mig – og heldigvis, for det er et fint og seriøst museum med mange godbidder for den maritimt interesserede.

Hvis du klikker på et af de små billeder i det følgende, vises det i en større version på et nyt faneblad.

Springeren

Læs resten →

Hedetur til Limfjorden

6 svar

Vi cyklede en tur til tyskernes vandflyveplads, som nu er marina. Vi undslap ikke den afrikanske hede, men det luftede lidt nede ved fjorden.

Fra Street Food i Aalborg

Fra Street Food i Aalborg

Heden var hamper i går. Termometeret viste 30° i skyggen, og jeg var selvklæbende. Vi har prøvet det værre, fx i Sydeuropa, men det var slemt nok.

Da Helle fik fri, cyklede vi (langsomt) ud til Marina Fjordparken vest for Aalborg. Dels for turens skyld, dels i håbet om at fange en luftning, der hvor blæsten bør gå frisk over vandene.

Tyskernes vandflyveplads

Tre dage efter besættelsen landede de første tyske vandfly heromkring. Tyskerne anlagde en vandflyveplads, og hele området blev militært med hangar, bunkers, kanonstillinger osv.

Flere af klitterne i det, man i dag kalder Vestre Fjordpark, er tildækkede bunkers, som man opgav at sprænge efter krigen. Man prøvede én sprængning, men det eneste, der røg i luften, var vinduerne på Vestre Fjordvej.

Læs resten →

Sommervarme og havesanering

12 svar

Vejret er perfekt til arbejdsfrihed. Jeg kan uden gnist af dårlig samvittighed flade ud i terrassens skygge og uset blotte min hvide bug.

Bi og oreganoblomster

Oreganoen blomstrer, og bierne er ellevilde.

De, der må skal arbejde i denne varme, har min dybeste medfølelse – jeg har 30° i skyggen. Naboen havemosler i solen, men han nyder det sikkert.

Han har ferie på 3. uge, og i de uger (undtaget regnvejrsdagene) har jeg hørt de samme sten klirre sprødt mod haverivens tænder. Den rive bliver aldrig mæt, men det må slide voldsomt på gebisset.

Jeg har stort set intet gjort ved haven i 28 år, og med tiden er den blevet til jungle. Altså bortset fra den del af plænen som ikke er opslugt, og som sikkert er stor nok til en privathelikopter, hvis jeg skulle få sådan en.

Fra min flade-ud-position på terrassen kan jeg se bagjunglens grønne mur stå, hvor plænen slutter. Bagjunglen gennemskæres kun af en veksel, som vi og andre dyr bruger til og fra garagen.

Når jeg ser, hvad naturen har formået på 28 år, er det nemt at forstå, hvorfor det er så svært at finde Mayaernes gamle byer og templer.

Sanering

Læs resten →